Balkan

Det var egentligt meningen at vi skulle direkte til Sofia med toget, men første togskifte forløb ikke helt som planlagt hvilket gav os en dag i Zagreb, en dag i Beograd, to dage i Sofia og tre overnatninger i tog. Nogen gange tror jeg det er helt forfærdeligt sundt at tingene ikke helt går som man troede det ville. Kroppen glædede sig til at komme i rigtigt bad og ligge udstrakt i en rigtig seng, men min eventyrlyst trængte i den grad til et lille Balkan-eventyr, der bragte os til spændende byer og gode samtaler. Faktisk håbede jeg nogen gange at toget var forsinket, hvilket de fleste gange viste sig at være virkeligheden. Måske er det fordi de sidste ugers undervisning og rejser til Frankrig og København har sat gang i nogle temmelige dybe spørgsmål hos mig – nu er der lidt tid til at fordøje dem. I hvert fald er der blevet sovet meget, tænkt meget, skrevet meget, hørt den samme sang igen og igen og igen.

Det fede ved at rejse med tog i stedet for fly, er oplevelserne på vejen som man får tæt på gratis. Jo, det tager længere tid. Men jeg ville ikke bytte. Faktisk har jeg tænkt en del over det. Det føles ikke længere som en straf at tænke bæredygtigt, hvis man sørger for at bytte den ekstra tid med noget man gerne vil. For eksempel har jeg i flere måneder gerne ville have tid til at læse, skrive, gå på opdagelse og bare være. Det fik jeg her. For mig er at køre i tog at kunne trække stikket 100%. Du kan drikke tvivlsom kaffe, du har én computer- og én mobilopladning og oceaner af tid. Det har virket for mig her på Balkan, i Indien sidste år og det var lige en tand for hårdt i Burma på træsæder i 24 timer, men så ved jeg det. I hvert fald vil jeg gerne for fremtiden tænke mere over at tage toget, i sær når jeg skal rejse korte distancer inden for Europa. Det må jeg simpelthen tage tid til! Og håbe på at fremtidens togture ikke byder på paskontrol 4 gange på 5 timer i løbet af natten, hver gang.

På denne tur, havde jeg ikke sat mig meget ind i de lande vi skulle køre igennem. Da vi så endte med at have længere tid i Zagreb og Beograd end planlagt, havde jeg et par tips fra en facebook-opdatering men ikke meget andet end det. Det var faktisk meget rart at kunne gå ud i byen, med en helt ny form for åbenhed og opmærksomhed. Ærligt talt ved jeg ikke meget om Balkans historie, men jeg tror også at man opfanger nye og interessante ting, hvis man ikke har læst en masse bøger på forhånd. Bøgerne kan man altid læse bagefter. Og det har jeg tænkt mig at gøre, for det er bestemt interessant! I sær hvordan der bliver arbejdet forskelligt med denne post-krig situation.

Både Zagreb og Beograd har nogle ret polerede bycentre. Men jo længere man bevæger sig væk fra centrum, jo tydeligere kommer et andet billede frem. Og det er noget af en kontrast. Høj ungdomsarbejdsløshed springer i øjnene, forurening af floder og vandløb og streetdogs. Bombede bygninger der stadig står tilbage fra slutningen af 90’erne og byggerier der er gået i stå, som man ser i så mange lande rundt omkring i verden. Tydeligt at der har været et økonomisk incitament, men bam, så kom krisen og byggerierne stoppede brat.

I udkanten af Beograd mødte vi en fyr, Marco, 35 årig familiefar. Vi mødte ham i Inex Film House Project som er et community projekt, med ateliers, studier, opstarten af en community garden og ikke mindst en lille skole for romafamilier. Da vi fandt stedet, var der kun to fyre, som fortalte at på grund af den ortodokse påskesøndag, var alle anarkisterne taget hjem til familierne. Det fandt Marco en kende ironisk, idet de fleste af anarkisterne, benægter at have noget som helst med religion at gøre. Måske det bare er en oplagt fridag? Han viste os rundt og fortalte åbent om stedets historie. Det er ikke et klassisk squatted hus, men det er blevet givet for en bestemt tidsperiode for kunstnerne i området. Derefter inviterede han os på en øl i et andet projekt som lå umiddelbart i nærheden. Vi blev enige om at vi sagtens kunne nå vores nattog til Sofia og takkede pænt ja til tilbuddet. Og det er jeg virkelig virkelig glad for at vi gjorde, for det var et virkelig fedt projekt! Det ligger lidt længere ude og området er meget industrielt, men de fleste af fabrikshallerne står tomme fordi produktionen bliver flyttet fra Balkan på grund af konkurrencen. Der er så mange muligheder med alle de tomme bygninger og fabrikshaller rundt omkring. Vi burde bruge dem! Her fandt vi en super fantastisk lille café og bar med tilhørende atelier, hvor ejeren af stedet laver de fedeste skulpturer ud af træ og metal. Jeg er stadig sur på mig selv over ikke at have opladet min telefon, så jeg kunne tage billeder, for wauw, det sted var for awesome. Men jeg prøver at fortælle mig selv at nogen gange er det godt at skulle bruge sit indre kamera (bla bla bla).

Det er tydeligt at livet ikke er nemt. Marco fortalte om hvordan stoffer ofte blev brugt for at glemme de daglige kampe. Men det der sprang mest i øjnene var den imponerende sult for at ændre verden til et bedre sted, og hvordan de har startet det i deres nærområde. Stemningen og åbenheden var fantastisk! Og ikke mindst den kritiske tilgang til Vesteuropas måder at gøre tingene på – ikke bare en blind kopi. Vi havde så mange gode snakke om at GMO stadig er forbudt i Serbien, lokale fødevarer er stadig højt prioriteret, om hvordan dataindsamling bliver misbrugt og hvordan vi har alverdens muligheder for at ændre verden til det bedre. I sær havde vi en god samtale om penge, om hvordan man kan gøre godt med penge. Hvis folk med gode intentioner ikke tør tjene penge, lader vi bare dem med dårlige intentioner investerer i ikke-bæredygtige ting.

Det var egentligt lidt befriende med en pause fra backpacker-samtalerne. Jeg fik pludselig nok af samtaler om hvorfor Zagreb og Beograd ikke er som Berlin eller London. Eller den klassiske ’hvor er du fra?-samtale. Hvis man viser bare lidt åbenhed, nysgerrighed og mod til at spørge folk på gaden, får man så mange gode oplevelser med sig. Og kig en gang i mellem op fra Lonely Planet, så kan det være du møder mennesker der hvor de er og kan have en rigtig samtale. Læg mærke til graffitien på murerne og få et indblik i hvad der rør sig i netop denne by du er kommet til. Og hvis du kommer til Zagreb besøg Museum of Broken Relationships eller Maksimir parken. I Beograd skal du stikke hovedet forbi InexFilm og Ciglana. Husk at rejse med fornuft og tillid, så kan selv det at sove i en park blive en god oplevelse. I Beograd var der nogen der efterlod mad til os, når vi vågnede J Det er slet ikke så farligt derude.