mandag den 23. maj 2011

Vi lånte en sofa på Malta

Ja, helt bogstaveligt og det var en fantastisk sofa… hov, oplevelse! Det var to veninder og jeg der udnyttede Ryanairs returbilletter for 300 kr. og blev medlem af http://www.couchsurfing.com/, hvor vi efter et par forgæves forsøg fandt vores vært Ruben, der kunne have tre danske piger boende i hans lejlighed i Sliema. Couchsurfing giver alle rejsende mulighed for at finde gratis midlertidig husly på deres rejser, hvilket i sig selv er en pissefed mulighed for folk der rejser meget, da overnatning tit er en stor udgift på rejsen. Men der er også mange andre fordele ved dette fantastiske koncept! For mig handler det rigtigt meget om at møde nye mennesker, når jeg rejser. Her er CS virkelig en god mulighed, for det første fordi man møder folk i deres eget hjem og dermed har en rig mulighed for at komme ind bag kulturen. For os var det en perfekt måde at få det meste ud af vores relativt korte ferie på, fordi vi i løbet af kort tid mødte nogle mennesker der kunne fortælle os hvad der rør sig på Malta. Vi skulle altså ikke bruge halvanden dag ud af de tre en halv dag, vi havde på den lille ø i Middelhavet, på at finde ud af hvor vi skulle tage hen. Med andre ord oplevede vi overraskende meget i løbet af ganske kort tid. Vores vært var portugiser, som havde boet på Malta i tre måneder og var jobsøgende. Han hostede på samme tid en hollandsk /afghansk pige, som vi tilbragte en masse tid og snak med lige fra starten. Hun var flyttet fra Holland og havde bosat sig på Malta og havde planer om at bo der i to år. Det var rigtigt dejligt og også vigtigt for vores gode første oplevelse med couchsurfing, at der lige fra starten var klare linjer fra vores vært Ruben. I de 5 dage vi var på Malta havde han en del jobsamtaler, hvorfor han ikke havde så meget tid til at vise os rundt. Fair nok! Så er der jo lige som ingenting at misforstå og det er altså vigtigt at sikre sig at forventningerne stemmer nogenlunde overens. Den sidste aften tilbragte vi alligevel sammen med både ham og Shakila, hvor vi lavede rejer og hakkebøffer, fik os sommerens første portion(er) jordbær med mælk og sukker og en masse dejlig snak.

Nu var der heldigvis mange jordbær og vi fik en af aftenerne jordbær på en helt ny måde. For at prøve at gøre en lang historie kort. Det starter den første aften, hvor Shakila viser os hvor vi skal spise lækker, lækker, lækker tyrkisk mad og hvor vi derefter drikker en hurtig øl på en snusket bar lige ved lejligheden i Sliema. Vi falder i snak med en sudanesisk mand, hvor i sær Christina og jeg er lidt tilbageholdende og forsøger at holde lidt afstand. Vi har jo nogle oplevelser i bagagen fra Afrika, hvor vi har oplevet at motiverne ikke altid er udelukkende small talk over en øl. Han ender med at invitere os til hans bofælles fødselsdag dagen efter, og Christina og jeg er meget afvisende qua vores oplevelser, men heeldigvis får Isabella trumfet igennem at vi skal tage i mod invitationen. For det viser sig nemlig at blive en rigtig dejlig aften med nogle særdeles venlige mennesker. Niasi fra Sudan, bor sammen med en thailandsk kvinde, som har en masse thailandsk og maltesisk familie. Det var noget der fik mine fordomme til at ringe højt, men det viste sig bare at de gerne ville give os en god oplevelse og lade os smage (host… grovæde) en masse lækkerier; kylling, fisk, salat, meget stærk agurk, jordbær med chili og citron og en kanon lækker gulerodskage. Som Ruben sagde dagen efter, er invitationen på Malta, jo en hel anden kontekst end en invitation i Afrika, hvilket han jo har meget ret i. Jeg er i hvert fald meget glad for en venindes stædighed lige i den her sag ;-)

En af dagene tog vi på en tur til øen Gozo, hvor vi hoppede på en sightseeingbus i håbet om at finde en lækker strand og nyde lidt af Middelhavet, men det skulle vise sig at Malta og Gozo ikke har en overflod af lækre sandstrande. Heldigvis inkluderede turen i speedbådstur til øen Comino og The Blue Lagoon, hvor der var det smukkeste azurblå (og iskolde) Middelhav og meget, meget smukke klippeformationer. Stadig ingen sandstrand at opstøve, men at ligge på nogle klipper er lige til at klare i disse omgivelser. Wauw! I øvrigt kan det anbefales at gøre brug af sightseeingbusserne, hvis man ikke har ret lang tid på sin destination. Man får set meget i løbet af kort tid og kan vælge det ud, man møder og har lyst til at gå i dybden med. Selvom vi kun havde én halv dag på øen Gozo fik vi alligevel et godt indblik i de små landsbyer og de mange katolske kirker. Man er i hvert fald ikke i tvivl om at ca. 95 % af malteserne er katolikker, når man kører rundt i bussen. Størstedelen af husene synes mere religiøst pyntet end mange kirker herhjemme! Så sent som i dag læste jeg i en avis at Malta er det eneste land i Europa, hvor skilsmisse stadig er forbudt. Forbuddet bliver dog sendt til folkeafstemning d. 28. maj, men katolske kræfter kæmper fortsat mod de sekulære kræfter om at forbuddet ikke skal ophæves. Malta er faktisk det eneste kristne land i verden, sammen med Filippinerne, hvor det stadig ikke er lovligt at blive skilt.

For lige at afrunde og at vende tilbage til den største oplevelse på turen til Malta, nemlig Couchsurfing, kan jeg lige uddybe konceptet lidt. Konceptet bygger jo på tillid. Man står udenfor en fremmed persons dør, banker på og håber på at der bliver lukket op for en. Værten lukker et andet menneske ind i sit hjem og bliver nødt til at stole på personen er tilliden værdig. Det kan kun lade sig gøre ved at man laver referencer om de personer på http://www.couchsurfing.com/ , som man har mødt i virkeligheden. Der skal altså en omgang temmelig seriøs manipulering af profiler til, for at man kan udgive sig for at være en anden end man i virkeligheden af. Selvfølgelig skal man aldrig vide sig for sikker med hensyn til hvad folk udgiver sig for at være, men en omgang sund fornuft er jo som bekendt det allervigtigste at pakke i sin kuffert eller rygsæk. Og nogle gange må man jo lade tvivlen komme folk til gode for at få de gode oplevelser. Couchsurfing var i hvert fald en god oplevelse!