We'll always have Paris

Udsigten fra Sacre Ceur

Mit første besøg i byernes by, skulle vise sig at blive til en pladask forelskelse fra første sekund. Mine forventninger var dog blevet trukket godt og grundigt ned på forhånd, da mange i min omgangskreds tilsyneladende synes at byen er slemt overvurderet. Jeg er helt og aldeles uenig. For det første er den smuk. Alle bygningerne har den samme farvenuance, som gør hele byen meget harmonisk. Ikke mindst når du står ved Sacre Ceur og har panorama-udsigten over hele byen.

Macarons fra Pierre Hermé

Dog er det er ingen hemmelighed at vores største motivation for at rejse til Frankrig, var at gå på opdagelse i det franske køkken. Her var forventningerne dog vildt store, og de skulle så sandelig blive indfriet. Jeg havde egentligt ikke det store kendskab til fransk gastronomi, men vi fik hurtigt sporet os ind på franske vine og oste, crossainter, creme brülee og macarons. Vores eneste krav var at vi på ingen måde måtte gå på kompromis med kvalitet. Umiddelbart virker det også ret svært at gå på kompromis med noget i det franske køkken, da selv bistromad tilberedes af gode, enkle og lokale råvarer.

Chocorons fra Aoki

Og der blev da i hvert fald ikke gået på kompromis med noget, når vi besøgte den ene topkonditor efter den anden, for derefter at spise franske oste og sippe fransk vin ved Seinen i sommersolen. De fire dage skulle kun handle om livsnydelse på allerhøjeste plan. Vores yndlingssteder var meget inspireret af en af mine yndlingsbloggere, Anne au Chocolat, som også elsker Paris’ søde sager.

Madagaskar-vanille og indisk
mango-is fra Amorino

Jeg kan varmt anbefale at lægge vejen forbi konditorne Pierre Hermé og Ladureé for fantastiske macarons. Aoki for fantastiske chocorons og andre lidt mere spøjse kreationer og ikke mindst Berthillon for saltkaramelisen. Det er kvalitet, som jeg aldrig har fået desserter og kager før.

Toppen af Eiffeltårnet

Isle Saint-Louis, som er en lille ø, der ligger bag Notre Damé, er fantastisk hyggelig og et slaraffenland af lækker is, brød, vin, ost, desserter og jeg kunne fortsætte. Der må man unde sig selv at spise blomsterformet is fra Amorino!

Frokost ved Seinen

Indimellem al spiseriet, var vi ude at opleve alle de mest kendte seværdigheder i Paris: slentre rundt i Louvre, aften ved Sacre Ceur, Notre Damé, en smuk aften i Eiffeltårnet og en formiddag hos Jim Morrison og Oscar Wilde på kirkegården Père-Lachaise.

Bog af Tor Nørretranders:
Vild verden

For at runde af med det franske køkken, har det en stolthed, som det danske køkken stadig kan lære meget af. Danske restauranter skal ikke nødvendigvis servere franske retter. Heldigvis er der en særdeles positiv tendens i øjeblikket, med det store fokus på nordisk mad, som i sær Claus Meyer og René Redzepi står for. Mange tænker måske på dårlige arbejdsforhold og madsnobberi, når disse kokke omtales. Men for mig at se har de revolutioneret det danske køkken, som kan gavne ikke blot turisme i Danmark, men også i høj grad også vores miljø, kvaliteten af maden og folkesundhed. Miljøet, fordi fokus ligger på lokale råvarer i sæson, der ikke skal transporteres fra den anden side af kloden. Kvaliteten, fordi der bliver fokuseret på sæsonråvarer; altså råvarer der har allermest saft og kraft. Folkesundhed, fordi vi får kendskab til planter og urter i vores natur, som ellers langsomt er på vej ud af de danske køkkener. Og hvorfor er det så lige at det gavner folkesundheden? Jo, det er fordi vores kost er blevet alt for ensidig og vitaminfattig. Ifølge Tor Nørretranders (bog: Vild Verden) består vores kost-horisont i dag af under 70 planter, ud af over 2000 tilgængelige. Så lav pesto af skvalderkål, lav juice af havtorn og put nu de brændenælder i suppen. Det smager fantastisk og er pisse sundt. Og de er lige uden for døren og helt gratis. What’s not to like?