 |
| Udsigten fra Sacre Ceur |
Mit
første besøg i byernes by, skulle vise sig at blive til en pladask forelskelse
fra første sekund. Mine forventninger var dog blevet trukket godt og grundigt
ned på forhånd, da mange i min omgangskreds tilsyneladende synes at byen er
slemt overvurderet. Jeg er helt og aldeles uenig. For det første er den smuk.
Alle bygningerne har den samme farvenuance, som gør hele byen meget harmonisk.
Ikke mindst når du står ved Sacre Ceur og har panorama-udsigten over hele byen.
 |
| Macarons fra Pierre Hermé |
Dog er det
er ingen hemmelighed at vores største motivation for at rejse til Frankrig, var
at gå på opdagelse i det franske køkken. Her var forventningerne dog vildt
store, og de skulle så sandelig blive indfriet. Jeg havde egentligt ikke det
store kendskab til fransk gastronomi, men vi fik hurtigt sporet os ind på
franske vine og oste, crossainter, creme brülee og macarons. Vores eneste krav
var at vi på ingen måde måtte gå på kompromis med kvalitet. Umiddelbart virker
det også ret svært at gå på kompromis med noget i det franske køkken, da selv bistromad tilberedes
af gode, enkle og lokale råvarer.
 |
| Chocorons fra Aoki |
Og
der blev da i hvert fald ikke gået på kompromis med noget, når vi besøgte den
ene topkonditor efter den anden, for derefter at spise franske oste og sippe
fransk vin ved Seinen i sommersolen. De fire dage skulle kun handle om
livsnydelse på allerhøjeste plan. Vores yndlingssteder var meget inspireret af
en af mine yndlingsbloggere, Anne au Chocolat, som også elsker Paris’ søde
sager.
 |
Madagaskar-vanille og indisk
mango-is fra Amorino |
Jeg
kan varmt anbefale at lægge vejen forbi konditorne Pierre Hermé og Ladureé for
fantastiske macarons. Aoki for fantastiske chocorons og andre lidt mere spøjse
kreationer og ikke mindst Berthillon for saltkaramelisen. Det er kvalitet, som
jeg aldrig har fået desserter og kager før.
 |
| Toppen af Eiffeltårnet |
Isle
Saint-Louis, som er en lille ø, der ligger bag Notre Damé, er fantastisk
hyggelig og et slaraffenland af lækker is, brød, vin, ost, desserter og jeg
kunne fortsætte. Der må man unde sig selv at spise blomsterformet is fra
Amorino!
 |
| Frokost ved Seinen |
Indimellem
al spiseriet, var vi ude at opleve alle de mest kendte seværdigheder i Paris:
slentre rundt i Louvre, aften ved Sacre Ceur, Notre Damé, en smuk aften i
Eiffeltårnet og en formiddag hos Jim Morrison og Oscar Wilde på kirkegården Père-Lachaise.
 |
Bog af Tor Nørretranders:
Vild verden |
For
at runde af med det franske køkken, har det en stolthed, som det danske køkken
stadig kan lære meget af. Danske restauranter skal ikke nødvendigvis servere
franske retter. Heldigvis er der en særdeles positiv tendens i øjeblikket, med
det store fokus på nordisk mad, som i sær Claus Meyer og René Redzepi står for.
Mange tænker måske på dårlige arbejdsforhold og madsnobberi, når disse kokke
omtales. Men for mig at se har de revolutioneret det danske køkken, som kan
gavne ikke blot turisme i Danmark, men også i høj grad også vores miljø,
kvaliteten af maden og folkesundhed. Miljøet, fordi fokus ligger på lokale
råvarer i sæson, der ikke skal transporteres fra den anden side af kloden.
Kvaliteten, fordi der bliver fokuseret på sæsonråvarer; altså råvarer der har
allermest saft og kraft. Folkesundhed, fordi vi får kendskab til planter og
urter i vores natur, som ellers langsomt er på vej ud af de danske køkkener. Og
hvorfor er det så lige at det gavner folkesundheden? Jo, det er fordi vores
kost er blevet alt for ensidig og vitaminfattig. Ifølge Tor Nørretranders (bog:
Vild Verden) består vores kost-horisont i dag af under 70 planter, ud af over
2000 tilgængelige. Så lav pesto af skvalderkål, lav juice af havtorn og put nu
de brændenælder i suppen. Det smager fantastisk og er pisse sundt. Og de er
lige uden for døren og helt gratis. What’s not to like?
